![]() |
![]() |
![]() |
|
Udgivelser
- bøger og artikler Bøgerne kan bestilles hos din lokale boghandel. Bøger og artiklerne kan købes på Gotvedskolens kontor på en af følgende måder:
Denne
pjecer indeholder 6 øvelser som Søren Ekman har udvalgt
for Fodterapeutforeningen. Fødder og tæer arbejder næsten udelukkende reflektorisk, og det er sjældent vi gør noget bevidst med dem. Derfor skal du have tålmodighed med dig selv, for du vil sikkert opleve, at nogle af øvelserne er svære at udføre i starten. Hvis du bliver ved med at lave dem hver dag, vil du i løbet af de første to-tre måneder opleve en mærkbar fremgang både hvad angår styrke og bevægelighed. 8 sider, 20 kr. Udgivet af Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, 2009.
Knogleskørhed
(osteoporose) er blevet en folkesygdom, som op mod en halv million danskere
har.Man kan selv handle målrettet for at leve godt med knogleskørhed, og bevægelse og motion er en væsentlig del af en knoglevenlig livsstil. Bogen kommer med bud på daglige morgen- og aftenøvelser samt et dagligt træningsprogram. Desuden indeholder den råd om, hvordan man kan forholde sig ved brud og sammenfald. Endelig giver den tips til knoglevenlig kost, samt anden egenomsorg. 176 sider, 249 kr. Udgivet af forlaget Frydenlund september 2006.
Denne
bog udgør hovedværket i Helle Gotveds forfatterskab, og indeholder
en grundig og let forståelig gennemgang af kroppens opbygning og
funktion, baseret på vores fælles natur - anatomien, fysiologien
og følelsen. Man bliver guidet gennem den ene oplevelse efter den
anden, og kan selv afgøre om man får det bedre imens. Mange
har skrevet om de samme emner, men ingen med den samme indlevelse, konsekvens
og bevægelsesglæde.Det er Gotvedskolen som har taget initiativet til denne genudgivelse som kommer efter at vi har oplevet efterspørgselen efter bogen i årevis. Vi fortsætter Helle Gotveds livsværk i hendes Gymnastikhus - og resten af landet, så det er naturligt at vi står for redigeringen af denne opdaterede version. Helle Gotved har været med hele vejen gennem redigeringen. Den er skrevet til alle som har lyst til at fordybe sig i kroppens reaktionsmønster, og til at lære sig selv bedre at kende, med det enkle og altfavnende mål - at Ha´det bedre. 184 sider, 229 kr. Udgivet af forlaget Frydenlund november 2005.
Bogen
om mandens bækkenbund det bedste alternativ til potenspiller.Når mandens penis ændrer karakter fra regnorm til anakonda, er det ikke ved hjælp af magi selv om det måske kan virke sådan. Det drejer sig om forholdsmæssig simple kropslige processer. I lighed med hvad der gælder for resten af kroppen, kan disse processer forbedres ved hjælp af træning. Træningen hjælper både på rejsningen, til at holde tæt samt at tømme de sidste dråber ud efter vandladning. Bogen henvender sig til alle, som ønsker at vedligeholde, forbedre eller genvinde bækkenbundens funktioner. 46 sider, 99 kr. Udgivet af forlaget Frydenlund januar 2006.
![]() Skulderproblemer og armenes massebevægelsesmønstre Citat: Armene kan have mange forskellige opgaver - dels uafhængig af kroppen, og dels i samarbejde med den. De kan ved deres egenbevægelse overføre energi til kroppen - og omvendt. De kan medvirke til at opretholde den samlede balance under bevægelse. De kan bevæge sig firkantet, og de kan bevæge sig afrundet i deres egen totalitet. De kan arbejde - de kan tale. De kan alt. A4 format, indbundet med plastikomslag. 29 sider, 50 kr. Forlaget Bavnebanke 1981. Totalbevægelse: Fjedren og svingen Citat: Sådan er der i fjedren og svingen en smuk overensstemmelse imellem vor ydre og indre krop og imellem legeme og sjæl - og dermed kan tilegnelsen og kultiveringen af denne bevægelseskvalitet være en af vejene til en glad sjæl i et velfungerende legeme. A4 format, indbundet med plastikomslag. 16 sider, 30 kr. Tidsskrift for legemsøvelser nr. 3, 1972. Lyd og bevægelse - stemme og krop Citat: Holdning og bevægelse bliver bedre ved hjælp af forbedret stemmebrug. Stemmen bliver bedre ved hjælp af bevægelsesopdragelse. Åndedræt og kredsløb bedres i en logisk sammenhæng. Summa summarum: Helheden bedres. Mennesket bliver en helhed i bevægelse og tone, og du spiller, som dit instrument er stemt til - i den stemning du er. A4 format, indbundet med plastikomslag. 8 sider, 25 kr. Tidsskrift for legemsøvelser nr. 2, 1979. |
|
|
|
Gotvedskolen
Vodroffsvej 51
1900 Frederiksberg C Email:
kontor@gotvedskolen.dk
Tlf: 35 35 20 19 (kl. 9-13)
|