Helle Gotved

1912-2006

Helle Gotved var født til at undervise i gymnastik. Det var dels hendes egen opfattelse siden hun som barn i Gymnastikhuset kunne få næsen op over kanten på balkonen, dels vores oplevelse - alle os der har nydt det privilegium at blive undervist af Helle Gotved. Hun lærte at undervise i de fire systemer der var fremherskende i 30´erne: Ling, Bukh, Bertram og Bjørksten, men erfarede at det var mode og krops - dressur snarere end sandhed og krops - kultur. Da hun mødte Hinrich Medau fra tyskland så hun at man kunne undervise i en gymnastik som netop respekterede kroppens natur. På baggrund af sine personlige erfaringer udviklede Helle Gotved en metode som tager udgangspunkt i kroppens anatomi, fysiologi og funktion. Derfor bliver det aldrig umoderne, hvilket blandt andet kan ses på siderne om uddannelsen som stadig bygger på hendes store forarbejde.

Helle Gotved blev født 23. oktober 1912 i Gymnastikhuset,
døde i Gymnastikhuset 19. juni 2006.

• 1932 Uddannet på Statens Gymnastikinstitut - nu Institut for Idræt
• 1932 Begynder at undervise
• 1932 Overtager ledelsen af Gymnastikhuset sammen med sin mand Aage
• 1936 Oplever Hinrich Medau for første gang spille til totalbevægelser
• 1951 Første undervisning af Hinrich Medau
• 1954 Medstifter af den nordiske forening "Helse og Arbete"
• 1958 Første hold begynder på uddannelsen til Gymnastikpædagog
• 1963 Alene om driften af Gymnastikhuset
• 1966 Den første “Ha´det bedre” udsendelse i radioen
• 1984 Overlader driften af instituttet til den selvejende institution Gotvedskolen
• 1992 Fejrer 60 års undervisningsjubilæum
• 1992 Den sidste “Ha´det bedre" udsendelse i radioen

Helles egen definition af Gotved gymnastik

"Det er ikke et modesystem. Det er en tidløs undervisning i at fungere som menneske - både i arbejde og hvile. Med baggrund i en sikker viden om, hvad der er et sandt grundlag at bygge på. Hvilke faste holdepunkter der er. Teorien bygger på en erkendelse af, hvilke konkrete og uforanderlige forhold, der er de givne menneskelige betingelser. Som f.eks. de anatomiske: De indbyrdes forhold mellem knoglerne, ledudformningen, muskelsynergierne, den nervøse regulering, medfødte reflekser og bevægelsesmønstre. Endvidere bevægelseslovene fra den mekaniske fysik, som kan anvendes på mennesket i spændingsbalance: tyngdeloven, inertiens lov, loven om aktion og reaktion, krydsningsloven og økonomiloven. Disse love kan anvendes som kriterier i bevægelsesanalyser. Endelig er der den medfødte programmerede motoriske udvikling, som foregår trinvis med stadigt stigende krav til balancen, og de ligeledes medfødte massebevægelsesmønstre, som er omtalt i “Mit livs gymnastikhistorie” side 227. Til slut kan man medregne reglerne for arbejdsteknik, hvor mennesket fungerer mekanisk med en ydre modstand - hvor kropsstammen fikseres, og armene eventuelt bruges som kraner og benene som transportmiddel, og hvor man kan regne med kropstyngde og vægtstangsarme etc. Alt dette anvendt i en fremadskridende undervisning - begyndende helt primitivt og følgende barnets motoriske udvikling".