Leg, motorik, rytmik og let akrobatik i børnenes øjenhøjde, samt fri leg i salen. Fælles opvarmning efterfulgt af lege med forskellige udfordringer for motorikken, den sociale kompetence, rytmefornemmelsen i kroppen (sang og remser) og sanserne sættes på prøve. Herefter leges der frit i salen, så ribber, balance bom, ringe osv. bliver prøvet af i børnenes eget tempo. Vi afslutter samlet til en rolig stund. Det handler om at være vilde og rolige, om at være sammen og ene; og om at turde i sit eget tempo.
Et barn kan dobbelt så meget som det selv tror på
og ti gange så meget som mor tror på!
Tidspunkt
Den sidste søndag i månederne (jan. feb. mar. apr.) kl. 13-14 og kl. 14.15-15.15. Ca. ½ times fælles træning / ca. ½ times fri leg i salen.
Målgruppe
Børn 3-6 år med en aktiv voksen - forælder/bedsteforælder. Børnene er de voksnes ansvar. De voksne forventes at være aktivt deltagende. Søskende uden for målgruppen er velkommen til at gæste, så længe der er plads til at det er i målgruppens ånd, og der betales samme pris for gæsten.
| Underviser | Irene Jørgensen - Gotveduddannet bevægelsespædagog, uddannet og medlem af bevægelseskorpset, uddannet på Det Rytmiske Konservatorium på Lotte Kærså’s videreuddannelse til rytmikpædagog. |
| Tid Sted Pris |
Sidste søndag i månederne jan. feb. mar. apr. 2012. kl. 13.00-14.00 og kl. 14.15-15.15. Gammel Sal, Gymnastikhuset, Vodroffsvej 51 40 kr. per deltager ved for tilmelding til kontoret. 50 kr. per deltager ved drop ind med efterfakturering. |
