
Musik og bevægelse, hvor der arbejdes med grundbevægelser inden for Gotvedgymnastikken. Det er især den tætte sammenhæng mellem musik og bevægelse, hvor musikken understøtter bevægelsens energi og karakter.
Grundtræning, hvor der med udgangspunkt i grundbevægelserne arbejdes med opvarmning, muskel- og konditionstræning. Der arbejdes med statisk og dynamisk muskeltræning, løb i det fri og den dansende konditionstræning.
Kropsbevidsthed, grundbevægelser og afspænding, hvor der arbejdes med kropslig/ fysisk balance, indre og ydre flow og mentalt nærvær.
Musik, rytme og stemmetræning er et fag hvor man får en mere teoretisk vinkel på musik og rytme. Stemmearbejdet handler om at anvende sin stemme aktivt som underviser, uden at slide den op.
Massage står som selvstændigt fag, men fungerer også som støttefag til bevægelse og anatomi. Man lærer at give en fuld individuelt tilrettelagt massage.
Procesarbejde og supervision er faget hvor den personlige proces kommer i centrum. Her arbejdes med nærvær og opmærksomhed på situationen. Her er plads til de mere personlige udfordringer der er i at udvikle sig som bevægelsesunderviser. Gruppeproces og relationskompetencer vil også være en del af udviklingen. Der undervises i relevante psykologiske retninger så den studerende får mulighed for at kunne anvende det i aktuelle undervisningssituationer, både som bevægelsespædagog og studerende.
Anatomi med hovedvægt på leds, musklers, kredsløbs og nervesystems funktion.
Fysiologi hvor man får tilegnet sig fysiologiske grundbegreber inden for træning, energi, køn & alder, og bevægelse.
Læring. Målet med faget er at den studerende skal udvikle sig fagligt og personligt, således at de individuelle ressourcer som underviser kommer i fokus. Der arbejdes med læringsteorier i teori og praksis.
Sygdomslære hvor der lægges vægt på Bevægeapparatets sygdomme, kredsløbs- og hjertelidelser, neurologiske sygdomme m.m.
Arbejdsbevægelser hvor der bl.a. arbejdes med indøvelse af egne færdigheder i hensigtsmæssige arbejdsbevægelser og løfteteknik. Faget ender med et pilotprojekt på en arbejdsplads.
Kursusfag omhandler fødders funktion, bækkenbundens funktion og inkontinens, før- og efterfødselsgymnastik samt gymnastikhistorie.
Fagplanen er udarbejdet af hele lærergruppen, og vi tilstræber tværfaglighed hvor det er relevant samt at teori og praksis hænger sammen.
Uddannelsens undervisere:
• Bevægelsespædagog Henriette Bolt Mortensen
• Bevægelsespædagog Søren Ekman
• Fysioterapeut Dorte Mølgaard
• Cand. Scient. i idræt fra KU Pia Vibe Petersen
• Musiker og musiklærer Liva Andersson
• Socialrådgiver og terapeut Lotte Gravgaard
• Bevægelsespædagog Mette Bøeg
• Bevægelsespædagog og kropsterapeut Mette Gammeltoft
• Bevægelsespædagog Hanne Herlin Jensen
+ diverse gæstelærere.